Student til engagement og loyalitet

Vil du gøre en forskel for natur og klima og samtidig opbygge og styrke dine kompetencer inden for bl.a. marketing og kommunikation med fokus på engagement og loyalitet? Så er det dig, vi gerne vil tilbyde en plads på holdet i Danmarks Naturfredningsforenings Fundraisingteam.  

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi for at finde løsninger på vores tids helt store kriser: biodiversitetskrisen, klimakrisen og forureningen af vores drikkevand. Kun ved at finde sammenhængende løsninger kan vi vende udviklingen og sikre en grønnere fremtid for os selv og de kommende generationer.

Som student med fokus på engagement og loyalitet kommer du til at bidrage til at gøre det endnu mere attraktivt at blive en del af vores voksende fællesskab og være med til at skabe grøn forandring.

Fordi jo flere vi er, jo større forandring kan vi skabe. Derfor har vi bl.a. lagt en ny strategi for vores arbejde med medlemsfordele, der skal gøre det endnu mere attraktivt at blive en del af vores forening.  

Vi er i fuld gang med at udvikle nye og flere fordele under temaerne grøn hverdag, kultur og natur. Og i den forbindelse søger vi nu en student, der kan løse opgaver såsom at:

  • Identificere nye relevante tilbud til vores medlemmer og tage kontakt til nye potentielle samarbejdspartnere.
  • Deltage i at planlægge og afvikle medlemsevents.
  • Skabe indhold til hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve. Du vil bl.a. skulle vedligeholde og bidrage til at udvikle vores medlemsfordelsunivers på dn.dk samt nyhedsbreve målrettet vores medlemmer.
  • Lave indhold til betalt annoncering via primært Facebook og Instagram. Du skal fx skrive annoncetekster og klippe videoannoncer (vi bruger oftest Canva).

Du kan være studerende inden for områder såsom markedsføring, digital marketing, kommunikation, virksomhedskommunikation, sales og brand management, projektledelse, kultur, events, oplevelser og lign.  

Din studieretning er dog ikke afgørende for os, og vi opfordrer dig til at søge stillingen, hvis du er motiveret og derudover:

  • Har erfaring med at lave indhold til digitale kanaler fx hjemmeside, sociale medier og e-mail.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt med dine opgaver.
  • Har lyst til at lære mere, udvikle og styrke dine kompetencer inden for kunde/medlemsengagement, loyalitet og fastholdelse.

Som student i Danmarks Naturfredningsforening bliver du en del af vores Fundraisingteam, der er en del af afdelingen Kommunikation, Kampagner og Fundraising, som har ansvaret for udvikling og produktion af indhold til DN’s digitale kanaler og medlemsbladet ”Natur og Miljø”, medlemshvervning og -engagement samt vores store politiske kampagner. Desuden har afdelingen ansvar for strategiske erhvervssamarbejder og digital udvikling.

 

Information og ansøgning

  • Du kan kontakte teamleder Sanne Buggeskov for yderligere oplysninger på 61660777 eller sanne@dn.dk.  
  • Arbejdspladsen er Masnedøgade 20, 2100 København Ø.  
  • Stillingen er på 10-15 timer/ugen.
  • Ansøgningsfrist tirsdag den 2. april kl. 12:00. 
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven

Danmarks Naturfredningsforening er med 135.000 medlemmer Danmarks største grønne medlemsorganisation. Vi arbejder for, at Danmark bliver et samfund med en rig og mangfoldig natur, et rent og sundt miljø og en aktiv klimaindsats. Der er ca. 90 medarbejdere i sekretariatet, og vi bor på Østerbro tæt på metrostationen ved Poul Henningsens Plads.
Frist:
Kontaktperson:
Sanne Liv Lembrecht Liv Lembrecht Buggeskov Teamleder og Fundraisingansvarlig
Stillingstype: Student
Demo
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
Adresse: Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Telefon: Receptionen: +45 39 17 40 00
Telefontid: Man-tors. kl. 9-16, fredag kl. 9-15
CVR: 60 80 42 14
E-mail: dn@dn.dk